AC/DC, 11/3, Bremen

Hold da kæft, hvor var det fedt.

Det var det sidste af de store bands, som Erling gerne ville se. En anden slags musik end Pink Floyd og den slags - en rigtig udgave af en rock'n'roll koncert - og det var i orden.

Vi skulle have haft Frank's kommende kone til at køre os hjem. Hun meldte afbud, så direktøren måtte selv træde til. Men med vanlig sans for planlægning meldte han sig syg 2 dage før, så vi måtte hu-hej arrangere alternativ transport i form af tog, hvorefter Jan (salgschef) kørte os hjem, da han alligevel var i Tyskland på tourné. Turen blev hurtigt døbt "blå mandag" med vodka, orangejuice, øl og lækre medbragte flutes og ACDC på Ipod'en... En lidt lang tur (5 timer), men det var OK, og vi var klar, da vi kom til Bremen.

20.10

Salen blev mørk, og vi regnede med, at ACDC gik på næsten til tiden. Det viste sig at være et opvarmningsband, The Answer. Det var en utaknemlig opgave. Det var trods alt ikke det, folk var kommet for. Det gjorde heller ikke situationen bedre, at de gik på med en urimeligt dårlig lyd. Sangeren var en helt klar Robert Plant wannabe - med samme hårpragt og en stemme, der godt kunne ligne lidt. Men bortset fra et enkelt nummer, hvor bandet forsøgte at spille sig ud til sidst, var det en skuffelse - lyden var så ringe, at det ikke kunne reddes.... og frygten bredte sig... shit, hvis ACDC skulle spille på samme anlæg....

Ca. 21:10

Frygten blev gjort til skamme. På storskærmen blev vist en meget lang video med et runaway train, hvor Angus var fyrbøder og sørgede for så meget kul, at kedlerne var ved at springe - og Brian Johnson fik et blowjob længere nede i toget. Allerede lyden af toget på skinnerne der buldrede ud af højttalerne varslede, at niveauet var hævet en del - det lød supergodt, og grunden gyngede med toget. Jeg tog åbningen på video - se klippet øverst (placeret på you-tube). Kameraets højttaler brød sig ikke om de høje lyde, så lige der lyder det af h. til - men videoen giver et godt billede af en vildt fed åbning. Rock'n'roll train - og så var vi i gang!!

Det var en god fest med en blanding af numre fra den nye Black Ice og "greatest hits". Vi fik naturligvis "Back in black", "Hells Bells", "Shoot to thrill", "Whole lotta Rosie", "Dirty deeds done dirt cheap", "For those about to rock" og mange flere. Det var nok lidt forventet: ACDC er altså Angus og Brian - og så en rytmeboks bestående af resten. En solidt og højt spillende gruppe med 2 mand, der virkeligt vil ud over scenekanten og ligesom Stones viste, at man ikke nødvendigvis er klar til pension selv om man nærmer sig de 60 år. Der var super energi på drengene..

Kan en mand på 57 stille op i skoleuniform med standard korte bukser og grimt slips? Kan han stille op til en gang hoftevrikkende striptease, hvor han afslører en mave, der måske ikke er grim - men i alt fald ikke ligner en sixpack fra motionscenteret - og slutte med at trække bukserne ned og afsløre et par sorte tights med ACDC lige på bagen? Svaret er entydigt: Ja, det holder endnu. Det er ikke elegant men til gengæld et sjovt indslag, der bare får humøret endnu højere op,

Direkte dialog med publikum var der ikke så meget af. Mon ikke Brian Johnson generelt tog de sekunder, som han skulle bruge til at puste ud mellem numrene. Til gengæld var kropssproget perfekt og ikke til at tage fejl af.."come on, come on"... og det gjorde vi så. Dirty deeds.

Ud over musikken i sig selv, må man virkeligt tage hatten af for den, der stod bag sceneshowet. Flere gange stod man og undrede sig over, hvordan scenen pludselig var blevet lavet om, uden nogen lige opdagede, hvordan det  var sket. Selv under "for those about to rock" formåede de at trylle 6 store kanoner på scenen uden undertegnede på nogen tidspunkt opdagede det. (og nej, det skyldes ikke sprut).

Højdepunkter

Ingen tvivl: Starten med Rock'n'roll train var helt kanon. Selv om videoen kun giver et lille indtryk, må man sige, at der var vi virkeligt i gang.

Under "The jack" vrikkede Angus sig som allerede nævnt igennem nummeret, mens han opførte sit lille stripshow, hvor jakke og skjorte røg, og vi fik den tvivlsomme fornøjelse af at kunne nærstudere hans nye ACDC underbukser. Det var vildt sjovt.

Ved "Whole lotta Rosie" blev en kæmpe dukke med slidte nylonstrømper og gigantiske babser pustet op. Så stor, at hun kunne sidde på tværs over det forulykkede tog. Og så havde man faktisk monteret hende, så venstre fod stampede i takt med musikken.

Alene publikums reaktion på de gamle store numre gjorde det til helt specielle oplevelser. Ikke mindst den flammende scene i Highway to Hell bragte salen på kogepunktet

Endelig må man sige at det virkeligt var en suveræn og effektfuld afslutning på festen med "For those about to rock" med fuldstændig gang i sceneshowet - store kanoner, der kunne skyde i takt til musikken. Der var røg og damp så ikke et øje var tørt. Se i øvrigt glimt fra nummeret i den sidste video i bunden til højre.

Det er svært at sammenligne koncerter. Lyden var stadigvæk bedre til Pink Floyd - men det er nu også en hel anden type musik. Spilleglæden, stemningen og en rigtig god gang gammel rock'n roll sendte dog koncerten med op imod toppen. Det var hjerteblod og den ægte vare. Og det var en af de aftener, som man ønskede, at den kunne vare lidt længere.

 

 

Setlist:

Rock n Roll Train
Hell Ain't a Bad Place To be
Back In Black
Big Jack
Dirty deeds done dirt cheap
Shot Down in Flames
Thunderstruck
Black Ice
The Jack
Hells Bells
Shoot to thrill
War Machine
Anything Goes
You Shook Me all night long
TNT
Whole lotta Rosie
Let There Be Rock

Encore:

Highway To Hell
For Those About To Rock

 

Ovenstående er video af åbning i Bremen

           (Begge video på denne side har dårlig lyd)

Herunder : Klik for større billede

.

        
Tryk for slideshow
Drengene på tur. The Answer som opvarmning

Festen slutter: For those about to rock.

 

Billederne ovenfor tilhører mig, og må gerne kopieres - til brug på internettet dog med kilde. 

 

 

 

 

Seneste opdatering: 19/03 2009

© COPYRIGHT 2009 ALL RIGHTS RESERVED LAURSENS.DK