DAD, 

Randers 6/6-07

Som opvarmning til Aerosmith havde man valgt at lade DAD starte publikum. Under normale omstændigheder måtte man vente, at DAD var hovednavnet, men sådan skulle det altså ikke være. Vi havde fået siddeplader til koncerten, så alle billeder er tyvstjålet andre steder på nettet. 

Showtime

Da DAD ikke skulle lave en fuld koncert, havde de nærmest besluttet bare at lave en gang greatest hits. Selv om de ikke spillede så højt som Aerosmith, og selv om det var begrænset, hvad de måtte bruge af sceneudstyr (de skulle jo helst ikke være bedre end hovednavnet), ja, så må man sige, at de satte en tyk streg under, at de stadig hører til blandt den absolutte elite af danske bands.

Der blev spillet - og sunget - Det betød, at vi fik ”Camping In Scandinavia”, ”Reconstrucdead”, ”Soft Dogs” og ”Scare Yourself” for bare at nævne et par stykker - og som BT skrev: "Jesper Binzer & Co. blev da også meget vel modtaget af det svært begejstrede publikum, der sang så højt med på 'Everything Glows', at man var ved komme i tvivl om, hvem der egentlig var aftenens største attraktion.

Efter Riis, Team Easy on mv havde indrømmet dopingbrug, var turen også kommet til DAD, som Jesper Binzer indrømmede også havde været på epo-vognen (dog mest Laust). Dette skulle have resulteret i nummeret: ”Money Always Takes The Place Of Life”. 

Desværre spillede DAD kun en lille time. Der blev afsluttet med fællessang på ”Sleeping My Day Away” og ”Bad Craziness”, og derefter forlod DAD scenen for hovednavnet - efter i virkeligheden at have sat Aerosmith under voldsomt pres: Det var en flot gang opvarmning - omend for kort tid.

 

Klik for større billede

...og tryk "tilbage" i Browser for at se flere

Billeder primært taget af Jens-Peter Brask og Jessica Freiesleben. Skriv, hvis I ønsker, jeg skal tage dem af siden: erling@laursens.dk 

 

l

 

Seneste opdatering: 09/11 2007

© COPYRIGHT 2007 ALL RIGHTS RESERVED LAURSENS.DK