U2 Berlin, 

7/7-05

Da vi i første omgang ikke havde skaffet billetter til Parken, måtte vi på det grå marked og se, hvad der var ledigt. Det viste sig hurtigt, at det bedste sted at skaffe billetter til, var Berlin. Der var forholdsvist mange i omløb og derfor blev prisen holdt på et fornuftigt niveau i forhold til så mange andre steder - Parken inkluderet.

Det endte faktisk med, at vi fik siddepladser i VIP-logen - gode polstrede sæder med armlæn og ekstra benplads - og så fik vi da også lige samtidigt en tur ud af det.

Vertigo, Berlin

Det var en underlig fornemmelse for en "gammel rocker" at sidde ned til en koncert. Jette nød det dog - hun kunne se noget, og hun blev ikke skubbet rundt, som det jo ofte sker på plænen. Så til Kaizer Chiefs (ringe) og Snowpatrol (OK forgruppe) var det usædvanligt let at komme på toilet eller hente flere øl.

Til tonerne af "Wake Up" med Arcade Fire kom U2 så på scenen - og så var det slut med siddepladser. Alle rejste sig - og stod faktisk op under resten af koncerten - nåh, men pladsen var stadigvæk OK.

"EINS ZWEI DREI QUATORCE" og Vertigo var i gang. Det havde småregnet til forgrupperne (storregnet om eftermiddagen), men det holdt faktisk ret pænt vejr under U2's koncert. Alligevel var scenen glattere end forventet, så Bono havde svært ved at stå fast. Det blev dog taget i stiv arm og ret prof., da han under andet nummer lod bandet spille, mens han satte sig ned på scenekanten og lod en official skifte Bono's sko ud til støvler - mens der foregik en stille og rolig smalltalk med publikum.

Det var meget anderledes at være "på sidelinien". Som nævnt var Jette begejstret, mens Erling nærmest følte sig som en, der stod og kiggene ned på nogen, der var med til koncert - en lidt syret fornemmelse.

Omvendt var det ret sjovt at se bevægelsen på de første 50 rækker. Der var rimeligt gang i hopperiet, og det så faktisk ret fedt ud.

Under hele tournéen har bandet brugt meget at komme ud på løbegangene imellem publikum - og det skal medgives, at det var særdeles cool. Det lignede lidt, at bandmedlemmerne nærmest gik på folk's skuldre - eftersom han kun kunne se en masse hænder og fødderne forsvandt i mængden,

Klart bedste afdeling (til stor uenighed her i huset) var ekstranumrene med Zoo Station og The Fly. Super lysshow, super lyd, og et publikum, der virkede som om de ikke helt havde glemt, hvor Actung Baby blev optaget.

Mennnn - trods rimelig lyd og OK vejr mangler intensiteten altså, når man er parkeret på siden. Måske kunne det havde været 6 stjerner, hvis man havde "været med", men det rakte altså kun til 4. 

Men det var d... et flot stadion !!

 

Klik for større billede

...og tryk "tilbage" i Browser for at se flere

Filmklip

"Vertigo"

55 MB

(tålmodighed)

"Elevation"

13 MB

 

l

 

Seneste opdatering: 24/10 2005

© COPYRIGHT 2005 ALL RIGHTS RESERVED LAURSENS.DK