Canazei

Første gang i Italien. Mine forventninger var helt klart, at det ville være lidt mere vildt end Østrig, men det må man konstatere, at det ikke var. Det var et udpræget "rød løjpe -område" - selv herrernes sorte styrtløbsløjpe ved Val Gardena var forholdsvis bred, så alle kunne deltage.

Til gengæld var det et kæmpe skiområde. Der var masser af gode løjper, og faktisk også et godt stykke over middel af interessante udflugtsture - og så må det konstateres, at brochurernes løfter om et solbeskinnet område 100% levede op til løftet : Bortset fra nogle få timer søndag formiddag så vi  faktisk ikke en sky på himlen - høj og flot blå himmel og en temperatur omkring -2 - -8 grader - ganske enkelt fantastisk vejr til en skitur.

Rejseformen (bus)

Igen en fejltagelse - men vi havde bestilt så sent, at der ikke var andre alternativer. Det er en skod transportform, og sådan er det. At vi så samtidigt hjemad havde fornøjelsen af en fyldt bus, med sovesæderne i dårlig stand - og 2 chauffører, som havde medbragt 2 videobånd i udvalg (hvor vi kun så den ene film - til gengæld så vi den 2 gange, fordi vi hentede en større flok i Zillertal, som havde set den anden film på vej nedad), gjorde hjemturen til et endnu større mareridt. Skidt gjort, Papuga.

Indkvarteringen

Ligesom valget af bus, havde vi heller ikke de store valgmuligheder, hvad angik hotel. Reelt var vi glade for bare at kunne komme af sted, og det var OK for os, at det ikke var et særligt fint hotel - hvis der bare var bad og toilet på værelset, og det i øvrigt lå i byen - og det gjorde Pension Serena.

Derfor måtte vi tage med, at Serena faktisk var et dårligt hotel. Vi fik det absolut mindste værelse (nummer 6), og det var ganske enkelt for lille til 2 mand. Varmeforsyningen var ikke imponerende, og hvis man stod i badet, blev vandet hamrende koldt, hvis andre gik i bad et andet sted på hotellet. Der var ikke nogen ordentligt tørrerum til skistøvler, morgenmaden var spartansk og kedelig - og bestilte man orange juice, fik man en ringe opblandet "saftevandsting". Servicen var også i bund i al almindelighed, så kort sagt var hotellet det dårligste, vi endnu har boet på. 

Til gengæld var beliggenheden OK. Der var vel ca. 200 m. til Pecol-liften og 150 m fra skovløjpen. 

Skiområdet

Som nævnt var Sella / Canezei (Dolomitterne) et kæmpeområde. Centralt i området ligger de rå Sella-bjerge, som er utroligt flotte (her er også optaget flere film, bl.a. Cliffhanger). Rundt om Sella lå så ca. 8-10 skibyer, hvor der mest kendte i Danmark nok er Val Gardena og Canazei.

Det er muligt at køre rundt mellem samtlige byer på ski. Der er enkelte steder, hvor man skal af skiene for at krydse en vej, men det hænger rimeligt sammen. Faktisk er det måske den mest kendte tur, at smutte rundt om bjerget (Sella Ronda). Man kan køre såvel med uret, som mod uret. Vi tog begge ture om søndagen, og det må frarådes at køre turen mod uret - der er mange kedelige glidestykker, og visse steder føler man, at man hænger i lift efter lift. Turen med uret er derimod en ret god tur. Eneste ulempe er, at Sella Rondaen er så anerkendt, at der ved nogle lifter og på nogle pister kan være tendens til kødannelse. Begge ture er små 45-50 km. lange - heraf omkring de 28 km på ski, resten i pister.

Fra skibyen Arabba kan man komme ind i bunden af dalen, hvor Gletcheren Marmolada er blevet en del af området. Det er en kanon flot tur i dalen, og udsigten på Gletcheren er fantastisk. Til gengæld var det en ualmindelig træls kø, som var ved selve kabinen til Marmolada. Det tog næsten 2 timer at komme gennem de 3 lifter fra bund til top, så det var lige rigeligt med spildtid.

En af de guidede ture gik via S. Cassiano over skibus til Passo Falzarego - næsten i Cortina d´Ampezzo. I passet er der en lift, der fører jer næsten lodret 600 meter  op til Lagazuoi i 2.778 meters højde. (Falzarego - Lagazuori). Det var utroligt flot med udsigt over Dolomitterne - men ikke mindst turen nedad var anderledes. Fra toppen i Lagazuoi til S. Cassiano var hovedattraktionerne var klare - et enormt stort og imponerende frosset vandfald - og den lille restauration, hvor de stod over kul og vendte bøffer og ben med 220 km/timer - Det var faktisk hele turens bedste mad - lækkert. Skulle du få lyst til at prøve, hedder restauranten "Refugio Scotoni", og ligger halvvejs ned af pisten... og den er altså et besøg værd ! Undervejs derfra og ned, kommer man i øvrigt ned i et relativt fladt område omkring Armentarola. Her tilbydes "heste-lift" i stedet for selv at skulle kravle. Det er ret hyggeligt og koster omkring et par Euro. Generelt er det er en meget lang tur, og der skal altså lidt speed på - vi nåede hjem til Canazei området 2 minutter før den sidste lift lukkede ! 

I øvrigt er det også en tur værd, at smutte med liften op til udsigtsplatformen Sass Pordio (Canazeis eget område).

Konklusion

Hotellet og transporten var ringe. Men området er absolut et besøg værd. Der er rigtigt gode pister, præpareringen er perfekt - og så er der bare enorm mange km pist at køre på. Det er klart et område, som vi kan finde på at besøge igen. Og vejret var det mest perfekte, vi endnu har haft. Eneste reelle minus ved området er, at italienerne virkeligt er kommet efter det rent prismæssigt. Det er lige så dyrt (faktisk nok dyrere) at spise i Canazei området, som det er at spise på restauration i Danmark.

 

Klik for at se film med Søren på pisten i Canazei

 

Klik for større billede

 

   Det "lokale" område ved Canazei

 

Klik for større billede

 

   På vej op til Marmolada Gletcheren

 

Klik for større billede

 

   Område inde i dalen ved Lagazuoi 

 

Klik for større billede

 

   Frosset vandfald ved Lagazuoi nedkørslen 

 

Klik for større billede

 

   Funpark ved Val Gardena

 (Det er en dansker, som ligger i svinget)

 

 

 

 

Se andre billeder fra turen her :

Slideshow 1

Slideshow 2

Slideshow 3

 

 

Seneste opdatering: 26/02 2006 (Links)

© COPYRIGHT 2005 ALL RIGHTS RESERVED LAURSENS.DK