Sölden

Et rigtigt lækkert skisportssted. Ikke så mange pistekilometer som man tit ser i dag - men til gengæld utroligt god skiløb i et meget, meget velfungerende, sammenhængende område. Kombineret med et luksushotel og fantastisk vejr i 6 af 8 dage (onsdag sneede vi faktisk inde om formiddagen), ja, hvad vil man så mere.

Rejseformen (tog)

Elsker det - toget er bare nummer 1. 

I kupeen var Susan og Anne Mette, som var ret stille ned mod Sölden, men som underholdt gevaldigt sammen med Bo og Marianne, som stødte til på hotellet - en god lille "danskerklub", med en gennemsnitsalder noget under de lidt ældre tyskere på hotellet - ret sjovt.

Hjemturen blev arrangeret, så vi kunne sidde sammen - og spise aftansmad i form at diverse friske brød, oste og vine - tror aldrig, at vi har haft så mange besøg af guiderne før. Hyggeligt!

Indkvartering

Parkhotel ligger IKKE lige ved pist eller lift - men 30 meter over broen ved floden, og der var skibusser i begge retninger - og ellers kan man simpelthen ikke finde noget negativt her.

Hotellet er 4 stjernet med suveræne aftensmåltider - altid minimum 4 retter og flot og lækkert anrettet.

På 4. sal er sauna, dampbad, relax, solarie - og altan til afsvaling af "de seje" (ikke så koldt, som det måske lyder") - og saunaen havde naturligvis et monteret panoramavindue, så man midt i svederiet kunne studere bjergene overfor - absolut godkendt.

Skiområdet

Sölden området var et forholdsvis lille område, men præget af mange gode pister - og det er virkeligt et sammenhængende område, hvor det er svært at finde bare nogle enkelte strækninger, hvor man må stave - det er bare nedaf. Fra toppen af gletcheren ned til byen er omkring 14 km, så der er også mulighed for lange ture. 

Gletcheren er på begge sider af bjerget, og det længste stykke er næsten 4 km langt - ligeligt fordelt på rød og sort piste - og næsten 1 km bred - fuldstændig suverænt område.

Konklusion

Det var Asgers (Triptours) luksus destination - og det levede til fulde op til det. Sammen med Kitzbühel var det et af de områder, man sagtens kunne besøge igen. Det var virkeligt marginalt, hvad man kunne finde af kritik - alt bare i top - også i bogstaveligste forstand med 3 tinder over 3000 meter !

 

Klik for større billede

 

   God morgen !!

 

Klik for større billede

 

   Udsigten på toppen

 

Klik for større billede

 

  Hamselv

 

Klik for større billede

 

  Susan i stunt

 

Klik for større billede

 

  1. mand på pisten ! 

 

 

 

Seneste opdatering: 25/11 2006 (New links)

© COPYRIGHT 2005 ALL RIGHTS RESERVED LAURSENS.DK